Yogaformer, som jeg tilbyder

Jeg underviser yogaforløb, hvor man tilmelder sig en serie af timer hos Yoga by Feusi eller hos FOF, hvor jeg underviser diverse hold.  

Personlig træning/yoga

Derudover tilbyder jeg 1:1 timer. Her får du en skræddersyet time helt efter dit eget behov. Alle typer af yoga kan undervises i 1:1 time og der kan være op til 2 personer, som deltager. Læs mere og køb enten en enkel time eller fire timer til en favorabel pris ved at klikke nedenfor

Yoga for aktive

Løb og kajakroning er – lige som mange andre sportsgrene – forholdsmæssigt ensformige kropsbevægelser og byder på mange gentagelser. Det kræver en del af kroppen og øger risikoen for skader. 

Vi arbejder på at styrke hele kroppen og optimerer især de muskelgrupper og led, som bliver mest udfordret under sporten. Vi øger rotationsevne, styrker især ryggen og skuldrene, og arbejder med fleksibiliteten i hoften. Vi træner corestyrken, som har en vigtig funktion for en god holdning under løb og kajakroning. 

Undervisningen er sammensat af klassiske Hatha stillinger og lettere flow øvelser (sekvens af stillinger), som kombineres med vejrtrækningen. Du kan forberede dig på, at du nok kommer til at få varmen. 

Denne yogaform er især for dig, som nyder at løbe, ro kajak, cykler regelmæssigt, vandre langt eller er ellers meget aktiv. Jeg tilbyder forløb mellem 1-3 måneder ad gangen og hvis der er en ledig plads, så er man velkommen til at deltage en enkelt gang. Ønsker du en enkelt gang så vælg Yoga for aktive i listen nedenfor og køb en "Drop-in" adgang.

Hatha yoga

Hatha yoga beskrives ofte som den oprindelige og mest udbredte form for yoga som praktiseres. 'Ha' beskriver solen og den vitale energi i kroppen og 'tha' betyder månen og den mentale energi. Vi kommer til at arbejde med forskellige stillinger og arbejder samtidig med åndedrættet. Dermed opnås balance imellem krop og sind. Med Hatha yoga styrker du kroppen og har mulighed for at øge mobiliteten, blandt andet i ryggen. Stillingerne er nøje udvalgt og tilpasset deltagerne. I alle mine yogatimer lægger jeg vægt på at sikre, at deltagerne bliver guidede til stillingen, som er tilgængeligt for den enkelte og finjusterer hvor der er brug for det. 

Stillingerne bliver udført på alle planer, det vil sige stående, siddende og liggende. 

Denne yogaform er for alle og er en god måde at begynde, hvis du er ny til yoga. Tempoet tillader at finjustere stillingerne og at øge kropsfornemmelsen undervejs. Selvom det kan være fysisk krævende at være i de forskellige stillinger, så er pulsen stabil. 

For at se, hvilke hold jeg underviser, klik www.fof.dk/da/kbh 

Yin yoga 

I Yin yoga lader vi tyngdekraften hjælpe os med at komme i dybe stræk af musklerne og bindevæv. Lige som i Restorative Yoga, så er det en langsom form af yoga, idet du ligger mellem 2-5 minutter i hver stilling, langt nok til at give slip på spændingerne, som opstår igennem tiden. Stilheden i rummet skaber plads til, at du kan blive ens med stillingen og arbejde sammen med dit åndedræt. I modsætning til Restorative Yoga, går vi ikke efter afslapning, men søger derimod det sted, hvor du godt kan mærke kroppen, mens du stadigvæk respekterer de signaler din krop sender.  

Jeg anbefaler Yin yoga til dig, som måske kender til andre yogaformer og ikke har udfordringer med dine knæ, idet Yin yoga for det meste  foregår helt nede på måtten. 

Se, hvor jeg underviser ved at klikke på linket: www.fof.dk/da/kbh 

Restorative yoga 

Denne yogaform er meget rolig og hver stilling bliver holdt i længere tid. De fleste stillinger bliver understøttet af hjælpemidler, såsom puder, tæpper og pøller. Formålet er her, at få kroppen til at slappe helt af, mens man befinder sig i stillingen. Det giver gode resultater, ikke kun i forhold til især muskler og fascia (kroppens bindevæv), men i den grad også på nervesystemet. Gennem de nøje udvalgte stillinger og langsomme vejrtrækninger, bliver den del af vores nervesystem aktiveret, som er ansvarlig for en beroligende respons. Vores travle hverdag aktiverer derimod den anden del af vores nervesystem. En balance mellem netop de to grene af det autonome nervesystem kan forebygge stress, øge livskvaliteten, forbedre søvn og fordøjelsen. Selvom det er en yderst rolig form for yoga, så arbejder vi kroppen igennem - dog på en blidere måde. 

Denne yogaform er for alle - fra nybegyndere til øvede. Den kan anbefales især til dig, som ønsker at tage en pause fra dagligdagen og få tanket op. 

Der bliver snart planlagt kommende hold. Hold dig gerne opdateret ved at følge med på LOGO INSTA med link til mit profil og FB med link til min profil. 

Stole yoga 

Stole-yoga er en fremragende måde at arbejde kroppen igennem uden at skulle have det klassiske set-up med en yogamåtte. En stabil stol med ryglæn uden ruller bliver til hovedredskabet. Mange af de traditionelle stillinger bliver modificeret og lavet med hjælp af en stol. 

Stole-yoga er en oplagt yogaform for dig, som tilbringer mange timer i en siddende stilling foran en skærm. Et undervisningsmodul varer typisk 30 minutter, hvor du kommer til at arbejde med de områder, som bliver mest belastet under siddende stillinger. Det er især nakke, skulder, arme og ryggen. Derudover, får du tips til hvordan korte og nemme øvelser i løbet af dagen vil kunne forebygge ensidige belastninger og øger dermed dit velvære og forebygger belastningsskader. 

Stole-yoga er også en fremragende yogaform for dig med fysiske udfordringer (fx efter en operation) og ældre, som er ny til yoga og som endnu ikke har mobiliteten til at skifte til de forskellige stillinger (stående, liggende, siddende på gulvet, etc.). Undervisningen bliver tilpasset efter evne og behov. Ved hjælp af regelmæssige og daglige sekvenser af kort varighed bliver det ofte muligt at øge mobiliteten, så et klassisk yogaforløb efterhånden bliver muligt.