Her finder du nogle af de typiske spørgsmål, der bliver stillet i forhold til yoga og meditation
Kan jeg dyrke yoga, selvom jeg er meget stiv i min krop?
Svar: Ja. Netop når du ikke længere har den mobilitet, som du havde, den gang du var yngre, er det rigtig godt at komme i gang, for at stabilisere mobiliteten og gennem regelmæssige øvelser at øge mobiliteten igen. Jeg hjælper med at komme i gang, men disciplinen må komme fra dig, som jo er ejeren af din krop.
Jeg lider af nakkeproblemer på grund af mit arbejde ved computeren (og måske for hyppig brug af mobiltelefonen :-) ) Vil yoga kunne afhjælpe det?
Svar: Der er en god chance for at smerten efterhånden forsvinder i takt med, at du bliver mere bevidst om din holdning takket være yoga. Derudover arbejder vi i de fleste typer af yoga på at styrke bagsiden af kroppen, som netop er den del af kroppen, der bliver belastet ekstra meget ved foroverbøjet arbejde.
Hvilken indflydelse har yoga på vores krop, når vi bliver ældre?
Svar: Ifølge eksperter, har yoga en positiv effekt på kroppen og aldringsprocessen. Yoga styrker vores muskulære system og det hjælper med at støtte op om kroppens knogler. Yoga øger vores mobilitet, som i dine ældre år bliver mindre. Dermed har vi ikke de samme muligheder, som vi tidligere havde, hvis vi altså ikke gør en aktiv indsats for at vedligeholde kroppen. Derudover øger forskellige øvelser vores evne til at kunne holde balancen og herved nedbringe risikoen for at falde, som igen ellers sker hyppigere, når vi bliver ældre. Som det sidste, har vores hjerne også rigtig godt af yoga, hvor koordinering blandt andet bliver trænet.
Jeg har været til yoga flere gange, men det hjælper ikke. Hvad kan være årsagen til dette?
Svar: Vores krop har været vant til at gøre tingene på den måde, vi har bedt den om i mange år. Det betyder, at vi har brug for tålmodighed, disciplin og øvelse for at kunne rette op - delvist eller helt. Det er derfor vigtigt at udvikle en metode, som du bliver glad for og der gør, at du har lyst til at yde en indsats til gavn for din krop og dig. I slutningen af hver time, giver jeg deltagerne nogle simple øvelser med hjem, som du problemløst kan anvende flere gange dagligt derhjemme. Det kræver blot et par minutter hver dag og kan bringe dig videre på din vej.
Jeg har alt for mange tanker til at kunne meditere. Giver det alligevel mening at bruge tid på det?
Svar: Ja, i den grad. Meditation er ofte misforstået, idet mange mener, at vi intet skal have i hovedet mens vi mediterer. Vores hjerne er lavet til at finde på noget hele tiden. I meditationen arbejder vi med, at vi ikke involverer os i de tanker, som dukker op. Vi er meget bevidste om de tanker, som pludseligt dukker op og så siger vi farvel til dem med det samme og finder ro igen. Især som nybegynder, kan det være overvældende, da vores hjerne har været vant til at have fri leg og tilladt ukontrollerede tankestrømme. Meditation er en blid metode til at tage styringen og sørge for, at vi kan være tilstede i nuet. Det er os, som bliver dygtigere til at tage hånd om vores tankemylder. På længere sigt giver meditation en vidunderlig ro og udgør et værktøj til at kunne finde ro, overskud og glæde også tæt på sengetid.
Skal jeg sidde på gulvet for at kunne meditere? Det kan jeg nemlig ikke.
Svar: Nej. Meditation kræver bestemt ikke at sidde på gulvet. Det er dog vigtigt, at vi prøver så godt som muligt at have en lige ryg med aktive rygmuskler. Du kan sagtens sidde på en stol med fødderne godt plantet på gulvet. Derudover kan man meditere, mens man går langsomt og bevidst.
Mange taler om 'Mindfulness'. Er det det samme, som meditation?
Svar: 'Mindfulness' er én form af meditation. Der findes forskellige former og det er en personlig beslutning, hvilken form for meditation, som passer bedst til en selv. I mindfulness er vi bevidste om de tanker, som kommer op mens vi sidder og finder ro.