Åndedrætscoaching
Åndedrætsøvelser spiller en vigtig rolle i yoga og i de sidste år er der kommet meget mere fokus på området fra blandt andet sundhedssektoren og videnskabelig forskning.
Et sundt åndedræt skaber forudsætningerne for at kroppen kan fungere optimalt. Vores moderne livsstil er årsag til, at mange af os ikke længere har et sundt åndedræt. Det viser sig, blandt andet i at vi trækker vejret for hurtigt og i den øverste del af lungerne, har åndenød, har behov for at have munden åben for at trække vejret, snorker, …..
Der er dog meget mere til åndedrættet end det. Ud over, at det er det første og det sidste vi foretager os her i livet, så har vi igennem åndedrættet og enkelte øvelser mulighed for at påvirke vores nervesystem. Et afbalanceret nervesystem, det vil sige et nervesystem, som kan skelne mellem aktiv og passiv tilstand, har en fundamental betydning for at kunne forebygge stress-relaterede symptomer, søvnløshed og fordøjelsesproblemer for at nævne de vigtigste.
Få en smagsprøve af vigtigheden og muligheden af effektive vejrtrækningsøvelser ved at se den TED Talk, som min instruktør Lucas Rockwood afholdt i Barcelona - klik Her.
Intromøde - online
Jeg tilbyder et første Intromøde online på 20 minutter, hvor vi taler sammen og kommer ind på, hvad dine forventninger er og hvordan jeg eventuelt kan hjælpe dig. Vi kommer til at arbejde med simple åndedrætsøvelser, så du får en fornemmelse, hvad det går ud på.
Det første møde er kvit og frit. Kontakt mig for aftale om tidspunkt.
Åndedrætsforløb - online
At lære nogle effektive teknikker, som kan hjælpe i din dagligdag, kræver træning. Jeg tilbyder et online forløb over fire uger, hvor vi mødes hver uge for 30 minutter online. I løbet af vores møde samler vi op, du bliver introduceret til flere åndedrætsteknikker og viden, som gør det nemmere for dig at forstå, hvordan åndedræt og sundhed hænger sammen.
Efter hvert møde vil du modtage 3 korte videoseancer af maks. 5 minutter, hvor jeg guider dig igennem nogle åndedrætsøvelser. Din opgave er at afsætte maks. 5 minutter hver morgen, omkring frokost og inden du går i seng for at træne dig op i dem. Det er alt afgørende, at du bruger den tid hver dag til at øve dig i.
Du har altid mulighed for at kontakte mig enten telefonisk eller per mail mellem vores online møder, hvis du har et spørgsmål, som du ønsker besvaret med det samme.
Et forløb koster DKK 1.375 og du kan købe adgang til et forløb ved klik på linket nedenfor.
Jeg kontakter dig omgående for at aftale et tidspunkt, som passer ind i din kalender.
Workshops og Foredrag
Derudover tilbyder jeg workshops og foredrag af en til to timers varighed om åndedrættet. Læs mere HER. Ønsker du at jeg kommer til din forening eller virksomhed, så kontakt mig og vi kan aftale nærmere.